Vaskeri i København med høj faglig kompetence
“Vaskeri København” er helt kogt ned, det vi er, og det område vi dækker. Vi er et professionelt vaskeri beliggende på Østerbrogade i København. Vores vaskeri service er målrettet vask af tøj for private og vask for virksomheder. Vi bruger kun vaskemidler, som er certificeret EU-blomsten, det europæiske modstykke til Svanemærket. Det er mindre kendt i DK, mere kendt i EU og underlagt samme krav.
Vores vaskeri ligger centralt i København
Udover at vi vasker for beboere fra Østerbro, har vores vaskeri også kunder fra andre dele af København. Vores vaskeris centrale beliggenhed tæt på Indre By og på en af indfaldsvejene, Østerbrogade, gør, at mange finder det er nemt at benytte os.
Det er desuden let at parkere på Østerbrogade udenfor vaskeriet. Derfor har vores vaskeri også en del kunder fra nærområderne som f.eks. Nørrebro, Frederiksberg og Hellerup.
Hvad vi kan vaske for dig
- Tøjvask; pr. kg., lagt sammen
- Håndklæder
- Skjorter, incl. pres
- Dynevask
- Sovepose
- Rullevask
- Duge
- Topmadras
- Rullemadras
- Dunjakker
Kan man vaske både skånsomt, miljørigtigt og effektivt på samme tid?
Udgangspunktet for valg af vaskeprogram og temperatur vil altid være et hensyn til tekstilernes beskaffenhed og tilsmudsningsgrad. Vi bruger vaskemidler fra Tyskland, som har miljømærket EU-Blomsten, der opfylder samme skrappe miljøkrav som Svanemærket. Du kan se mere om miljømærkerne her
Det er vaskesæber, som både er miljøvenlige og effektive. Vi udnytter varmt kølevand fra vores rensemaskine, så vi undgår vandspild og bruger meget lidt energi på opvarmning af vandet til vask. Vi er et af de vaskerier i København, der gerne vil dokumentere en aktiv indsats for miljøet.
Vaskeri med meget professionelle vaskemaskiner
Vi har valgt at prioritere en ikke ubetydelig investering i 4 Miele vaskemaskiner af forskellig størrelse. Miele er ligesom det gælder for husholdningsvaskemaskiner også et af de dyreste mærker indenfor professionelle vaskemaskiner. Og det er der en grund til. Det vil blive meget teknisk og langvarigt at forklare hvorfor, men kort sagt så er bl.a. deres tromlebygning konstrueret til både mere effektiv og samtidig mere skånsom vask.

Wetclean – den mest skånsomme vaskemetode der findes
Wetclean, aquaclean eller vådrens. Kært barn, mange navne. Det dækker over det samme og er en vandbaseret behandling. Vådrens sidestilles også med rens, fordi den er mere skånsom end en håndvask og derfor kan anvendes til endog meget ømtålelige tekstiler, der normalt ikke må vaskes.
Wetclean er en kombination af avancerede specialsæber, lav mekanisk påvirkning og vådrensemaskine. Det er en af grundene til, at vi har Miele vaskemaskiner, da deres avancerede og store programudvalg også indeholder alle wetcleaningsprogrammer.
Det betyder for dig, at vi kan rengøre din dyre og sarte dunjakke eller delikate selvskabskjole uden risiko for farvetab, krympning eller andre ubehageligheder.
Vores vaskeri afhenter vasketøj i København
Udover Østerbro kan vi også afhente dit tøj til vask i det centrale København. Bl.a. kører vaskeriet i områderne Frederiksberg, Nørrebro, Hellerup og København K. Udover vaskeri er vi også renseri, så vi tilbyder både rens og vask og henter naturligvis også rensetøj i samme område. Du kan altid sende en mail til: [email protected] for at høre nærmere.
Kig ned til os hvis du har spørgsmål!
Du skal være meget velkommen hos os, hvis du har generelle spørgsmål om vask og rens. Eller du har et stykke tøj, som du er i tvivl om skal renses eller vaskes. Måske du selv kan vaske det. Vi mener selv, vi ligger i den gode ende af kvalitetsbevidste vaskerier i København. Du er hermed inviteret til at prøve os af.