Svanemærket renseri eller EU-Blomsten, miljø og CO2

Vores renseri har valgt EU-Blomsten fremfor Svanemærket

Hvorfor nævner jeg nu dette? Det gør jeg, fordi Svanemærket er mere kendt i Danmark, selvom EU-Blomsten vinder mere og mere frem. Vi har valgt overvejende at bruge tysk produktionsudstyr og vaskemidler. Tyskland er, som med så mange andre ting, førende som producenter indenfor renseri- og vaskeribranchen. Vores tyske leverandør leverer vaskemidler, der er mærket med EU-Blomsten.

Godkendekseskriterierne for svanemærket renseri -og vaskerimidler er næsten de samme som for EU-Blomsten

Kravene, til godkendelse af de rense- og vaskemidler vi benytter i vores renseri, er stort set det samme, uanset det er for Svanemærket eller EU-Blomsten. Her kan du læse mere om miljømærkerne.
Vi stræber efter at være et miljøvenligt renseri, og en af de ting vi kan gøre er at anvende miljørigtige midler i vores processer.

CO2 neutralt renseri

Vi har brugt mange ressourcer på at blive CO2-neutrale. Vi synes, vi er rigtig godt på vej! Du kan læse mere om det her

Dansk Renseri Forening – en stor støtte for en miljøtung branche

Miljøkursus, Dansk Renseri Forening

Miljøindsats, Dansk Renseri Forening

Miljøkursus i Dansk Renseri Forening

Ca. 50 % af landets renserier er medlem af vores brancheforening, Dansk Renseri Forening. Mit umiddelbare indtryk er, at de der betaler til medlemsskabet, har et ønske om at udvikle deres forretning og være på forkant med de miljømæssige udfordringer. Sådan er det vel i de fleste brancheforeninger. Vi har haft glæde af at deltage i forskellige kurser i foreningen. Bl.a. miljøkurset som klæder os på i forhold til at beskytte miljøet på bedste måde.

Miljøeffektive produktionsmidler

Hvad er så det? Jo, som med så meget andet, f.eks. biler, gælder det også her i denne branche at investering i nye og mere energieffektive maskiner giver mindre miljøbelastning. Det har vi gjort. Ny tysk rensemaskine fra Böwe, 4 Miele vaskemaskiner og ny skjortemaskine. Det sparer os for energiomkostninger, og ligeledes sparer det miljøet.

Wetclean – miljøvenlig rens

Wetclean eller vådrens, som det også kaldes, er en supergod rensemetode, som vi har brugt meget de seneste år. Den er meget anvendelig til bl.a. sarte tekstiler. Derudover er wetclean metoden meget miljøvenlig. Det er en vandbaseret proces, og der anvendes biologisk nedbrydelige sæber. Se mere om Wetclean nederst på siden her

Miljøtilsyn

Overholdelse af miljøkrav

Miljøtilsynsnotat, 17.11.20.

Teknik- og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune står for jævnlige Miljøtilsyn af vores virksomhed. Renseribranchen har i årenes løb indimellem været i myndighedernes og offentlighedens søgelys p.g.a. miljøet. Det er vi kede af, for vi bruger virkelig mange ressourcer på at efterkomme miløkravene. Se Renseribekendtgørelsen her
Vi synes, vi har haft et godt samarbejde med myndighederne. Vi har fået rådgivning og hjælp. Og de hjælper til at der er lige konkurrencevilkår i branchen ved at kontrollere at alle følger reglerne.

Miljøtilsyn Københavns Kommune, 2020