På denne side får du vores bedste, professionelle råd om dyner, dynevask, puder, tørring – og hvordan husstøvmider undgåes.
Dyner, puder og sengetøj er vor mest anvendte tekstiler. Men trods at vi benytter dem ca. 1/3 af døgnet, hver dag, så er det ofte nogle af de mest oversete!
Dynevask – hvor tit gør vi det?
Ifølge en undersøgelse foretaget af JYSK står dynevask ikke højt på prioriteringslisten for mange. 39 % af danskerne vasker deres dyne mindre end 1 gang årligt eller aldrig. Der er vel næppe nogen, der ville gå med en skjorte så længe uden at vaske den. Faktisk så afgiver vi op til en halv liter sved på en nat. Vi vil derfor godt slå et slag for hygiegnen i soveværelset med denne lille vejledning.
En nyere undersøgelse lavet af Interresearch april 2011 bekræftiger det samme.
Hvorfor er det godt at vaske sin dyne og hovedpude engang imellem?
Dyner og puder klumper sig ved brug efterhånden sammen og føles tungere og virker i det hele taget heller ikke så friske mere. Alene af den grund er det en god idé at dyne og pude bliver rengjort engang imellem. Men en anden væsentligt grund er støvmider! Støvmider behøver fugt, varme og føde. Alle disse betingelser er ofte tilstede i et soveværelse, som derfor er det bedste sted for støvmider at opholde og formere sig. Se siden Husstøvmider for mere om disse små, men højst uønskede, krabater.
Hvordan undgår du husstøvmider?
Hvad kan vi så gøre for at undgå støvmider, minimere risikoen for at udvikle allergi og i det hele taget vedligeholde sengetøjet på en korrekt måde? Jo, det er ikke så svært men nok mere et spørgsmål om lidt fokus på emnet og at oparbejde nogle vaner. Husstøvmiderne er nemlig også sårbare:
- Luft ud i soveværelset dagligt. Ryst dynen og lad dyner og sengetøj ligge nogle timer, således at fugt kan fordampe, inden der redes seng og evt. lægges sengetæppe over.
Ved dynevask er det vigtigt at bruge en stor vaskemaskine (mindst 7 kg.), da de ellers ikke bliver vasket og ikke mindst skyllet ordentligt. En pude derimod kan sagtens vaskes i en almindelig husholdningsvaskemaskine.
Tørring af dyner og puder – det skal være helt tørt!
Dernæst er det næsten endnu vigtigere, at dyner og puder bliver tørretumblet rigtig godt. Det kan være lang tid der er tale om. Op til flere timer afhængigt af materialet. Syntetiske dyner er hurtigst at tørre, længere tid tager dundyner og længst hvis der er fjer i – det er normalt tilfældet med hovedpuder, som kan være vanskelige at få helt tørre. Hvis det ikke er knastørt, kommer det let til at lugte og dunene kan risikere at mugne. Her er en stor tørretumbler også en fordel for både effektiviteten og at dunene i dynen eller hovedpuden bliver banket ud. Husk at der skal tennisbolde eller tennissko i tørretumbleren.
Hvis du ikke selv har maskiner til det, har du muligheden for at gå på møntvaskeri. Du er selvfølgelig også velkommen til at benytte dig af vores tilbud på dynevask. Du kan også læse mere om vores vaskeri.