CO2 neutralt renseri?

Hvorfor et spørgsmålstegn?

Jeg mener selv, at vi er meget tæt på at være CO2-neutrale. Men for ikke at risikere at overtræde markedsføringsloven er spørgsmålstegnet sat. For der er faktisk meget strenge regler for, hvilke klimaudsagn og påstande man må fremføre. Det skulle man ikke tro, når man ser sig omkring. Men kravene til dokumentation med anerkendte standarder og tydelig og ikke misvisende kommunikation er ret omfattende for virksomheder, der er gerne vil udvise og signalere en miljøansvarlig adfærd.

Hvilke dokumentationskrav?

For en lille virksomhed som os vil et certificeret CO2-regnskab, som f.eks. GHG-protokollen, være forholdsvis meget tids- og omkostningstungt i forhold til en større virksomhed. Og selv mange større virksomheder kæmper med det og “glemmer” ofte at regne scope 3 med. Kun 16 % af små og mellemstore virksomheder har en strategi for grøn omstilling. Vi har valgt ikke at lade os stoppe af det men gribe det lidt praktisk an.

Hvad er op og ned i CO2 problematikken?

Da jeg begyndte at arbejde med udledningsproblematikken for vores renseri, brugte jeg en del tid på at få styr på begreberne. Jeg har lavet en lille beskrivelse af det nederst på denne side. Denne kan du evt. benytte, hvis du vil have forklaret nogle af begreberne, jeg anvender i det efterfølgende.

Vores rejse mod en CO2 neutral virksomhed

I og med at vi er en lille virksomhed, er det lidt nemmere end for en større at danne sig et sådan “slag på tasken” overblik over vores udledninger. Vi har først reduceret CO2-udledning, der hvor vi kan. For det resterende har vi derefter kompenseret. Jeg har valgt at redegøre for, hvilke konkrete initiativer vi har gjort. Så har du noget at drage dine egne konklusioner ud fra.

Reduktion af vores eget energiforbrug

Et renseri og vaskeri er ret energitungt. Der kræves meget energi til at drive maskinerne: opvarmning af vand til vask, rensemaskinens destillation og tørretumbling af tøj. Ligeledes bliver der anvendt meget damp til finishudstyr og presning af skjorter. Omvendt er det meget begrænset, hvad vi har i forbrug af indkøbte produktionsmidler og varer. Vi har heller ikke opvarmningsforbrug af lokaler, da varmen fra maskiner er tilstraækkeligt. Der er to ting, vi har arbejdet med for nedbringe vores energiforbrug:

1. Genbrug af varme fra kølevand

Tank til opsamling af kølevand

Der bruges rigtig meget kølevand til destillationen på vores rensemaskine, som arbejder meget i vores renseri. Vi har fået lavet et anlæg, hvor vi opsamler det knapt 40 grader varme kølevand fra destillationen, som vi bruger i vores vaskeriafdeling. Det giver en kæmpebesparelse på opvarmning af vand til vask på 40, 50 eller 60 grader. Og giver en stor reduktion i udledning af både CO2 og brændstofudgift.

Genbrugsanlæg af kølevand, 1.500 liter

2. Nye maskiner

Vi har investeret ret meget i nye maskiner. Som det generelt er gældende, eksempelvis biler, er nyere produktionsmidler oftest mere energibesparende end ældre. Udover at formindske CO2-udledningen er noget af investeringen kommet ind igen ved besparelserne på brændstofforbrug.

CO2 kompensation

Kompensering gennem Shell

CO2 kreditter fra Shell 2020

Efter at have reduceret vores forbrug mest muligt med genbrugsvand og maskinoptimering er vi fra november 2020 begyndt at købe CO2 kreditter for at kompensere for det forbrug, vi har af brændstof.
En langt overvejende del af vores energiforbrug kommer fra fyringsolie til produktion af damp i vores dampgenerator. Denne damp bruges til næsten alle vores maskiner. Shell bruger certificeringer fra VCS og Gold Standard, som er de strengeste standarder som garant for reelle CO2 reduktioner. Læs mere om CO2 kompensering og Shells projekter her.

Shell CO2 kreditter for fyringsolie 2020

Grøn el

Certifikat på grøn el fra O.K.

Grøn el fra O.K.

Grøn El Certifikat fra O.K. – Flex Rens

El udgør en væsentlig mindre del af vores energiforbrug end fyringsolie, men er stadigvæk en betydelig post. Vi har valgt at kompensere for forbruget ved at købe grøn el til en højere pris hos vores elselskab O.K.. Det betyder, at O.K. køber certifikater fra danske vedvarende energikilder svarende til vores forbrug. Iflg. Rådet for Grøn Omstilling er ingen grønne elprodukter i Danmark endnu verificeret af VCS eller Gold Standard. Der kommer nok snart en udvikling på det område. Vi synes dog, at vores valg af grøn strøm fra O.K. er det bedste valg lige nu.

Det resterende CO2 forbrug, Scope 3

Dette led omfatter de udledninger, som vedrører produktionsleddet for de produkter, som vi forbruger. Eksempelvis for en forretning, der sælger varer, er det deres leverandørers CO2 udledning ved produktion og transport, af de varer forretningen sælger. For mange virksomheder udgør det deres væsentligste CO2 aftryk. For os er det en mindre post, da vores vareforbrug er meget lille. Vores CO2 udledning kommer overvejende fra vores egen produktion og energiforbrug (scope 1 og 2).

Den sidste lille rest

Denne sidste rest er det for os, ligesom det er tilfældet for mange virksomheder svært at sætte nøjagtigt talt på. Jeg har i vores CO2 regnskab medtaget investering i vindmølleandele, 11 stk. ialt som repræsenterer et årligt forbrug på 11.000 kwh. Da jeg som tidligere nævnt ikke har et certificeret CO2-regnskab, kan jeg ikke dokumentere med eksakte tal, om det modsvarer hele vores resterende C02 forbrug fra Scope 3. Scope 3 udgør en mindre del af vores samlede CO2 udledning. Og konklusionen må være, at vi for at kunne betragte os som CO2-neutrale kun mangler en meget lille rest eller endda ligger lidt over (overkompenserer).

Vindmølleandele

Andelsbeviser og dokumentation for besiddelse af vindmølleandele.

Andelsbevis, 5 vindmølleandele i Middelgrundens Vindmøllelaug (nr. 16370-16374)
Andelsbevis, 6 vindmølleandele i Hvidovre Vindmøllelaug
Tegningskontrakt vindmølleandele i Middelgrunden Vindmøllelaug
Tegningskontrakt i Hvidovre Vindmøllelaug

Begreber vedr. CO2-udledning og reduktion

Opgørelse af klimaregnskabet

De fleste virksomheder anvender den internationale standard, GHG-protokollen til at udregne en virksomheds CO2-udledning. Der opereres med 3 forskellige kategorier af udledninger (scopes).

Scope 1

Det er direkte udledninger, der er under virksomhedens egen kontrol. Det kan være udledning fra processer i virksomheden, opvarmning eller transport udført af virksomheden.

Scope 2

Indirekte udledninger der kommer fra indkøbt el, varme eller damp og som forbruges af virksomheden.

Scope 3

Andre indirekte udledninger som er udenfor virksomhedens kontrol. Det er leverandørers udledninger i forbindelse med produktion af produktionsmidler, varer, brændstof og transport, som virksomheden anvender.

CO2-reducerende tiltag

Effektiviseringer og besparelser i virksomheden

Det oplagte sted at starte er ved at nedbringe ens egen udledning. Dette kan være energieffektivisering af bygninger og produktionsanlæg. Produktion af egen vedvarende energi, grøn indkøbsstrategi og bæredygtig transport af indkøbte varer.

CO2-kompensation

For den resterende del af udledninger kan man vælge at CO2-kompensere. Der har været nogen kritik af, at man bare køber aflad for sine synder. Det giver også kun mening at CO2 kompensere, efter man har foretaget de mulige besparelser og energieffektiviseringer i virksomheden. Derefter er investering i projekter, som reducerer eller binder CO2 udenfor egen virksomhed en god måde til at komme helt i mål.

Der er adskillige krav, der skal være opfyldt for at sikre, at de projekter, der investeres i, lever op til formålet. Det er lidt langvarigt og teknisk at beskrive. Men det går kort og godt ud på, at projekterne skal give en reel C02-reduktion. Her er validering og verifikation vigtig, og det er afgørende, at det er de rigtige certificeringer, der anvendes. Concito anbefaler Verified Carbon Standard eller Gold Standard.